Kalorielet - Indbagt mørbrad


Indbagt mørbrad

- indsendt af: Lene

AntalKalorietalKalorierKal. pr. Per.ProteinerFedtKulhydrater
62,06432072027%51%22%


IngredienserKommentar
400 g afpudset svinemørbrad
500 g hakket kalv og flæsk (8-10%)
1 æg
2 spsk hvedemel
2 tsk tørret timian
salt, peber

Dej:
1 dl lunkent vand
25 g gær
1 tsk salt
1 æg
1 spsk raps- eller olivenolie
ca 250 g hvedemel
1 æg til pensling
1 tsk timian til pynt

Champignon-flødesauce:
250 g champignoner
1 spsk raps- eller olivenolie
1 tsk timian
3 dl bouillon
½ dl koldt vand
1 spsk majsstivelse
2 tsk dijonsennep
½ dl fløde 9%
salt, peber

Tilbehør:
Kogte kartofler, broccoli og gulerødder
Kalorietallet er kun for kødet.
Hvis du nøjes med 120 g kød, 150 g kartofler og 100 g sauce, er kalorieindholdet nede på 420!
Grøntsagerne er ikke iberegnet.


Fremgangsmåde
Rør det hakkede kød til fars med æg, hvedemel, timian, salt og peber.
Brun mørbraden i et par min på alle sider på en tør pande med slip-let belægning.
Dej: Opløs gæren i væsken, tilsæt salt, æg og olie og ælt mel i dejen lidt ad gangen. Ælt, til dejen er glat og smidig. Rul den derpå ud til en firkant (ca 30 x 35 cm) og læg dejpladen på en bageplade beklædt med bagepapir.
Fordel farsen på den ene halvdel af dejen, læg mørbraden herpå og rul dejen sammen omkring kødet. Fold enderne sammen. Pensl med sammenpisket æg og lav snit i dejen. Drys med lidt timian og bag mørbraden ved 200 grader i ca 35 min.
Sauce: Rens champignonerne og skær dem i kvarte eller skiver. Varm olien i en gryde eller på en pande og rist champignonerne gyldne heri. Tilsæt timian og bouillon og lad det hele koge op. Ryst vand, majsstivelse, dijonsennep og fløde sammen i en melryster. Hæld jævningen i saucen under omrøring og lad saucen koge op. Smag til med salt og peber.
Server mørbraden i skiver med kogte kartofler til samt broccoli, gulerødder og champignon-flødesauce.

Print