Energityper

Proteiner er kroppens byggesten. Protein er afledt af det græske ord proteion, der betyder "første rang" – hvilket siger noget om den afgørende rolle, som proteinet spiller for den levende organisme.

Kilder til protein: kød, mejeriprodukter, æg, fisk, kornprodukter og grøntsager.

Vi har brug for proteiner til opbygning af muskler og indre organer, herunder hjernen. Proteiner mætter godt og sætter gang i forbrændingen.

Vi har behov for ca. 60 g protein om dagen, svarende til 10–15 % af det daglige energiindtag. Ét gram protein giver 4 kcal.

Kulhydrater er vores primære energikilde. Overskud lagres i leveren som glykogen.

Kilder: brød, ris, pasta, gryn, kartofler, frugt, grøntsager og sukker.

Kulhydrater inddeles i to typer:

• Simple (hurtige) – sukker, slik og søde drikke. De forbrændes hurtigt og giver kun tomme kalorier.
• Komplekse (langsomme) – brød, ris, grøntsager. De giver længerevarende mæthed og indeholder kostfibre, vitaminer og mineraler.

Det anbefales, at ca. 55–60 % af det daglige energiindtag er kulhydrater – fortrinsvis de komplekse. Ét gram kulhydrat giver 4 kcal.

Fedtstoffer er den energikilde vi oftest har problemer med – dels fordi vi spiser for meget, dels fordi vi har svært ved at skelne det sunde fra det usunde fedt.

Animalsk fedt (kød, fjerkræ, æg, mejeriprodukter, kokos og palme) er primært mættet fedt. For store mængder belaster de indre organer.

Vegetabilsk fedt og fiskeolie er fler- og enkeltumættet fedt. Det feder i lige så høj grad, men har et sundere forløb i kroppen.

Anbefalet max: 30 % af det samlede energiindtag – heraf max 1/3 mættet fedt. Ét gram fedt giver 9 kcal.

Alkohol er en indirekte energikilde der relaterer sig til maden, men ikke indgår direkte i de officielle anbefalinger. Ét gram alkohol giver 7 kcal.